Emma Sleep Holiday Konkurrence

Kampagnetilbuddet, der er beskrevet i disse vilkår ("Emma Sleep Holiday Konkurrence"), leveres af Emma Matratzen GmbH, Wilhelm-Leuschner-Straße 78 | 60329 Frankfurt am Main, Tyskland.



Vilkårene for Emma Sleep Holiday konkurrencen skal læses sammen med, og er underlagt, Emmas generelle vilkår og betingelser, som kan tilgås her (Insert link to) ("Emmas´ generelle vilkår").



I en begrænset periode, som er beskrevet nedenfor, har du mulighed for, blandt alle deltagere i konkurrencen, at blive udtrukket som vinder af en "luksus soveferie". Kampagnestart er onsdag den 21. juni ("Startdato") og kampagnen slutter den 12. juli ("Slutdato"). Kampagnen findes på Emma Sleep´s hjemmeside på følgende URL (insert link), medmindre den annulleres eller på anden måde før tid trækkes tilbage i overensstemmelse med de angivne vilkår for Emma Sleep Holiday Konkurrencen.



DETALJER OM KONKURRENCEN

1. For at deltage i konkurrencen skal du oplyse dit navn, e-mail og telefonnummer, som vil blive indsamlet og behandlet i overensstemmelse med gældende lovgivning om beskyttelse af persondata: Læs mere om Privatlivspolitikken her.



2. Alle forbrugere, der er 18 år eller ældre og har bopæl i det land konkurrencen afholdes, kan deltage i konkurrencen.



3. Vinderen udtrækkes tilfældigt onsdag den 12. juli, 2023



4. Vinderen skal bruge præmie inden udgangen af året 2023.



5. Vinderen kan medbringe en ledsager, der også skal være 18 år eller ældre.



6. Hvis du ikke opfylder alle ovenstående betingelser, kan du ikke komme i betragtning som vinder af konkurrencen.



Hvis du har spørgsmål til Emma Sleep Holiday Konkurrencen, bedes du kontakte  [email protected].



Privatlivspolitik

Vi er dedikeret til løbende at forbedre søvnoplevelsen for mennesker over hele verden på en måde, der respekterer, opretholder og beskytter dit privatliv og dine persondata. Beskyttelsen af persondata er vigtig for os, og vi ønsker, at du skal føle dig tryg, når du besøger vores hjemmeside og deltager i vores undersøgelser, spørgeskemaer og/eller konkurrencer.



Denne privatlivspolitik ("Politik") har til formål at informere dig om indsamlingen, behandlingen og brugen af dine persondata, når du beslutter dig for at deltage i konkurrencen "Emma Sleep Holiday" arrangeret af Emma Matratzen GmbH ("Emma", "vi" eller "os")



Hvis du har bekymringer eller spørgsmål om, hvordan vi behandler dine persondata, kan du kontakte vores ansvarlige for beskyttelse af data på e-mail:  [email protected]  eller ved at sende os et brev adresseret til "Data Protection Officer".



1. Identitet og kontaktoplysninger på den ansvarlige for databehandling

Den ansvarlige for databehandling i henhold til den generelle forordning om databeskyttelse (GDPR) er:

Emma Matratzen GmbH

Wilhelm-Leuschner-Str. 78

60329 Frankfurt am Main

Tyskland

2. Indsamling og behandling af persondata

Vi indsamler og behandler dine persondata, når du besøger og deltager i konkurrencen ”Emma Sleep Holiday" og det tilhørende Typeform-spørgeskema.



Når du går ind på hjemmesiden, gemmes de persondata, som din enhed overfører til vores server, automatisk. Det sker for at opfylde de tekniske krav som spørgeskemaet/undersøgelsen kræver, og af sikkerhedsmæssige årsager. Følgende data kan blive gemt: IP-adresse, dato og klokkeslæt for dit besøg, tidszone vis-a-vis Greenwich Mean Time (GMT), forespørgslens indhold (specifik side/r besøgt), adgangsstatus / HTTP-statuskode, mængden af overførte data, operativsystem, enhed og dens brugergrænseflade.



De typer data, der er nævnt ovenfor, behandles med henblik på at varetage vores gyldige og berettigede juridiske interesser og for at sikre dig en ubesværet og komfortabel brug af hjemmesiden, til evaluering af systemets sikkerhed og stabilitet samt andre administrative formål. Vi vil af sikkerhedsmæssige årsager behandle disse data og for at beskytte mod uønsket adgang til data og i henhold til retsgrundlaget i art. 6(1)(f) i GDPR. Når du besøger og bruger hjemmesiden, registreres de ovennævnte data automatisk og gemmes, jf. gældende regelsæt. Hvis du ikke ønsker, at ovenstående data skal indsamles, kan vi desværre ikke give dig adgang til hjemmesiden.



Når du besøger, deltager i eller besvarer vores undersøgelser, quizzer eller spørgeskemaer (hostet via Typeform), beder vi dig om at angive visse personlige oplysninger, såsom dit navn, emailadresse, adresse og telefonnummer. De personlige oplysninger vil blive brugt til at kontakte dig, hvis du vinder konkurrencen. Din e-mailadresse vil også blive brugt til markedsføringsformål, hvis du giver os dit samtykke til at modtage markedsføring fra Emma.



Vælger du at give os dit samtykke til at modtage markedsføring fra Emma, modtager du nyhedsbreve via e-mail, der indeholder oplysninger om vores produkter, købstilbud, redaktionelt indhold og artikler om vores virksomhed. For at modtage nyhedsbrevet skal du indtaste din e-mailadresse og give samtykke til at modtage markedsføring. Afgivelse af yderligere personoplysninger er frivillig og vil blive brugt til at kontakte dig personligt. Når du har givet dit samtykke, gemmer vi din e-mailadresse med det formål at sende nyhedsbreve til dig. Samtykke gives for at kunne dokumentere din tilmelding til vores nyhedsbreve og om nødvendigt afklare et eventuelt misbrug af dine persondata. Du kan til enhver tid afmelde nyhedsbrevet ved trække dit samtykke tilbage. Det gøres ved at klikke på linket for afmelding, som findes i hvert nyhedsbrev eller ved at sende en anmodning til  [email protected].



Når du åbner vores kontaktformular, eller hvis du kontakter os (f.eks. via e-mail osv.), kan vi bede dig om at angive visse personoplysninger som f.eks. dit navn og din e-mailadresse. De oplysninger, du deler, vil blive behandlet med henblik på at behandle din anmodning og i fald der opstår opfølgende spørgsmål. Kontaktformularen er en ekstra service fra vores side, så du hurtigt og nemt kan kontakte os, hvis du har spørgsmål om vores produkter og tjenester. De personoplysninger, som vi indsamler i denne sammenhæng, slettes, når forespørgslen eller spørgsmålet i forbindelse med kontakten er fuldstændig afklaret, og der ikke kan forventes yderligere kontakt vedr. emnet, medmindre der er lovkrav om opbevaring af data på området.